Opret en stærk adgangskode
Stærke adgangskoder hjælper med at forhindre uautoriserede personer i at få adgang til filer, programmer og andre ressourcer, og de bør være svære at gætte eller bryde. En god adgangskode:
er på mindst otte tegn
indeholder ikke dit brugernavn, rigtige navn eller virksomhedsnavn
indeholder ikke et helt ord
er helt forskellig fra tidligere anvendte adgangskoder
indeholder store bogstaver, små bogstaver, tal og symboler.
Brug forskellige adgangskoder til alle dine vigtige konti
Brug en separat adgangskode for hver af dine vigtigste konti, f.eks. din e-mailkonto og din netbank. Genbrug af adgangskoder er risikabelt. Hvis nogen får kendskab til din adgangskode for en konto, kan denne person potentielt få adgang til din e-mailadresse og sågar dine penge.
Brug en blanding af bogstaver, tal og symboler i din adgangskode
Brug af tal, symboler og en blanding af store og små bogstaver i din adgangskode gør det vanskeligt for andre at gætte din adgangskode. En ottecifret adgangskode bestående af tal, symboler og en blanding af store og små bogstaver er eksempelvis sværere at gætte, fordi den har 30.000 flere kombinationsmuligheder end en ottecifret adgangskode bestående af kun små bogstaver.
Undgå at bruge personlige oplysninger eller almindelige udtryk som adgangskode
Opret en unik adgangskode, der ikke er relateret til dine personlige oplysninger, og som består af en kombination af bogstaver, tal og symboler. Du kan f.eks. vælge et vilkårligt ord eller en vilkårlig sætning og indsætte bogstaver og tal i begyndelsen, midten og slutningen for at gøre den særlig svær at gætte (f.eks. “P!n$3So1”). Undgå at bruge ukomplicerede ord eller udtryk som “adgangskode” eller “lukmigind”, tastaturmønstre som f.eks. “qwerty” eller “qazwsx” eller rækkefølger som f.eks. “abcd1234”, som gør det nemt for andre at gætte din adgangskode.
Sørg for, at mulighederne for sikkerhedskopiering af din adgangskode er opdaterede og sikre
Sørg for at opdatere din e-mailadresse til gendannelse med jævne mellemrum, så du kan modtage e-mails, hvis du får brug for at nulstille din adgangskode. Du kan også tilføje et telefonnummer, så du kan modtage koder til nulstilling af adgangskoden via sms.
På en lang række websites vil du også få mulighed for at besvare et sikkerhedsspørgsmål, hvis du har glemt din adgangskode. Hvis du kan konstruere dit eget spørgsmål, bør du finde på et spørgsmål med et svar, som kun du har kendskab til. Svaret bør ikke være noget, som andre kan gætte ved at se på de oplysninger, du har lagt på dine blogs eller profiler på sociale netværk. Hvis du skal vælge et spørgsmål fra en liste med valgmuligheder, som f.eks. hvilken by du er født i, bør du forsøge at gøre dit svar unikt ved at følge ovenstående tips. Hvis en anden person kender svaret, ved vedkommende herved ikke, hvordan det skal indtastes korrekt.
Opbevar dine adgangskoder et sikkert sted
Undgå at have sedler med dine adgangskoder forskellige steder på din computer eller på dit skrivebord. Folk kan nemt komme forbi og stjæle oplysningerne og bruge dem til at kompromittere din konto. Hvis du vælger at gemme dine adgangskoder i en fil på din computer, bør du også navngive filen, så folk ikke kan regne ud, hvad den indeholder. Undgå at give filen et oplagt navn, f.eks. “mine adgangskoder”. Hvis du har svært ved at huske mange adgangskoder, kan det være en god ide at bruge en pålidelig adgangskodemanager. Brug et par minutter på at tjekke anmeldelser og omdømme for disse tjenester.
Slå totrinsbekræftelse til
Når du aktiverer totrinsbekræftelse (også kendt som godkendelse med to faktorer), føjer du ekstra beskyttelse til din konto. Du logger ind med noget, du kender (din adgangskode), og noget, du har (en kode, som sendes til din telefon).
Konfiguration af totrinsbekræftelse
Gå til siden for totrinsbekræftelse. Du er muligvis nødt til at logge ind på din Google-konto.
Vælg Start konfiguration i feltet “Totrinsbekræftelse” ude til højre.
Følg den detaljerede konfigurationsproces.
Når du er færdig, føres du til siden med indstillinger for totrinsbekræftelse. Gennemgå dine indstillinger, og tilføj alternative telefonnumre. Næste gang du logger ind, modtager du en sms med en bekræftelseskode. Du har også mulighed for at bruge en sikkerhedsnøgle til totrinsbekræftelse.
Bemærk! Det er også en god idé at tilføje en gendannelsesmulighed for din e-mail, så du er sikker på at kunne få adgang til din konto fremover.
min post kan jeg ikke få på min mail ?